Tilbud

Din indkøbskurv

Der er ingen emner i din kurv

TeaterForeningen Odsherred præsenterer igen en storslået teaterkoncert:

filer/billeder/Tilbud/Tilbud 2025/Sort-Sol-Forestillingsfotos-web-1.png

Teatret Møllens SORT SOL – FLADT LAND er et gribende portræt af Sønderjylland og Sydslesvig. Forestillingen er et musikalsk kærlighedsbrev til egnen og det, der forener os på tværs af kommunegrænser, regioner og landsdele. Det er en fascinerende blanding af teater, musik og historiefortælling, der fanger essensen af regionen og de mennesker, der kalder den hjem.

Musikken bliver leveret af komponist og lyddesigner Johannes Smed, der, sammen med den århusianske strygekvartet Who Killed Bambi, skaber et lydlandskab, som giver genklang på både det personlige og universelle plan.

SORT SOL – FLADT LAND bliver opført af et stort ensemble, der kan rumme landsdelens diversitet og mangfoldighed. Rasmus Ask instruerer forestillingen med stemningsfulde billeder og sange, der hiver publikum med til grænselandet. Det er en fortælling om kultur, historie og menneskelige forbindelser for alle. En fortælling, der giver nye perspektiver på det danske landskab og dets sjæl.

Tid: Tirsdag den 23. september 2025 kl. 19.30
Sted:
Odsherred Teater, Algade 36, 4500 Nykøbing Sj.

Varighed: Kl. 19.30 til ca. 21.00 uden pause
Pris: Kr.195 pr. person. Løssalgsprisen er kr. 295 
Kontaktperson: Johan Gotfredsen, 40151499

Der er ingen begrænsning i antallet af billetter, du kan købe til denne forestilling

Køb billetter her