2025.10.11 kl. 10:45 - Besøg på Christiansborg
Vi gentager successen fra 2023, hvor vi besøgte Christiansborg med vægt på at se kunstneren Jacob Brostrups malerier i det socialdemokratiske gruppeværelse. Vi fik en rigtig god oplevelse ikke mindst på grund af mf. Rasmus Horn Langhoff, der var vores rundviser.
Det er lykkedes os at få Rasmus Horn Langhoff til at guide os rundt igen på Christiansborg, hvor han vil dele ud af sin store viden om Folketinget og dets historie.

Slotsholmen har været magtens borg siden middelalderen. Det nuværende slot stod færdig i 1928.
Nu kan du igen komme
med på en rundtur på "borgen" og se politikernes
arbejdsplads. Vi kommer rundt i Vandrehallen, vi ser Landstingssalen,
Folketinget og
tilstødende rum. Vi kommer op på 2. sal og ser partiernes grupperum mv. med f.eks. Socialdemokratiets gruppeværelse med Jacob Brostrups malerier.
Vi bliver dog nødt til at tage et lille forbehold. Hvis der opstår en uforudset, ekstraordinær, akut politisk situation er gruppeværelset måske ikke tilgængeligt.
En god oplevelse skal afsluttes med en god frokost - den tager vi i Kanalcafeen, der ligger tæt på Christiansborg.
Program
10.45 Mødetid ved hoveindgangen til Christiansborg
11.00 Modtagelse ved mf. Rasmus Horn Langhoff
11.10 Rundvisning
13.15 Frokost i Kanalcafeen, Frederiksholms Kanal 18, 1220 København K
14.30 Turen slutter
Man skal selv transportere sig til Christiansborg, men Klub Odsherred vil være behjælpelig med koordinering af samkørsel. Send os en mail, hvis du tilbyder at lægge bil til - eller ønsker transport.
Tid: Lørdag den 11. oktober 2025 kl. 10.45
Sted: Christiansborg, ved hovedindgangen
Varighed: Kl. 10.45 til ca. 14.30
Pris: Kr. 375,00 pr. person inklusive frokost eksklusive drikkevarer
Kontakt: Birgit Kristoffersen, 20 46 86 87
Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 6. oktober 2025 kl. 16.00