Oplevelser

Din indkøbskurv

Der er ingen emner i din kurv


95,00 DKK
Der er desværre ikke flere billetter til denne oplevelse.

2021.10.19 kl.14.30 - Adelers huse

Klub Odsherred tilbyder en unik medlemsoplevelse i efterårsferien - Grand Cru ugen - hvor vi inviterer til en spændende præsentation af inddæmningen af Lammefjorden, bosætningen og dyrkningen af den tørlagte havbund samt historien om de ikoniske huse ved det lille anlæg i stationsbyen med statuen af lensbaron Georg Frederik Otto Zytphen-Adeler, tørlægningens fader. En vigtig del af fortællingen om Odsherreds landskab og kulturhistorien.
Vi har i samarbejde med UNESCO Global Geopark Odsherred besluttet at tilbyde det som et åbent Grand Cru arrangement også for interesserede, som endnu ikke er medlemmer af Klub Odsherred, men som gerne vil være medlemmer i 2022.
Det er således første gang, Klub Odsherred tilbyder oplevelsen, hvor vi fortæller hele historien om tørlægningen af Lammefjorden - det mest betydningsfulde af alle lignende projekter i Danmark - som skulle gøre det muligt at kompensere for tabet af Sønderjylland efter nederlaget i 1864.
Arkitekt Stig Løcke vil fortælle om forhistorien og om projektet til bevaring og renovering af Adelers Huse, og landmand og historieformidler Arne Fjordgård Andersen vil fortælle om tørlægningen og Audebo Pumpestations hovedrolle som hjertet i den fantastiske historie og - ikke mindst - om bosætningen og dyrkningen af jorden på fjorden. Både Stig og Arne har slægtsmæssige og familiære relationer til den del af Lammefjorden, som ligger ved Fårevejle og Hørve samt fjordbunden her, så det er med en kombination af stor indsigt og kærlighed for lokalområdet, at fortællingen tager sit udgangspunkt.

Adelers Huse er stedet, hvor vi håber at mange får lyst til at mødes med os i det nordligste af de to tvillingehuse ved Stationsvej, som nu er indrettet som forsamlingshus og medborgerhus. Det sydlige tvillingehus ved Adelers Allé indeholder en autentisk bolig fra 1931 samt et formidlingsrum til bl.a. skoletjeneste.
Vi har en idé om at begrænse deltagerantallet til ca. 40 personer, som får adgang efter først-til-mølle-princippet.

Tid: Tirsdag den 19. oktober 2021
Sted: Adelers Plads 2-8, 4540 Fårevejle
Varighed: Kl. 14:30 til ca. 17:00
Pris: 95 kr. pr. person inklusive lidt godt til ganen

Er du endnu ikke medlem i Klub Odsherred, skal du indmelde dig her. Kontingentet på kr. 200 vil gælde for resten af 2021 og hele 2022. Et medlem må altid medbringe en ledsager.

Tilbage