Oplevelser

Din indkøbskurv

Der er ingen emner i din kurv


95,00 DKK
Der er desværre ikke flere billetter til denne oplevelse.

2021.09.05 kl. 13.30 - Kunst på Odden

Vi tager på Sjællands Odde, hvor vi skal besøge 2 lokale kunstnere, og hvor vi får et godt indtryk af det smukke landskab mellem Kattegat og Sejerøbugten.

Kl. 13:30 mødes vi hos billedkunstner Annemarie Jepsen i hendes værksted, Telemansvej  5, Yderby Lyng, 4583 Sjællands Odde.
Annemarie laver eksperimenterende akvarel på papir og lærred, samt andre ”medier og materialer”, så som tegning, grafik, foto og oliemaleri.
Naturen, samvær og oplevelser er altid den bagved liggende inspirationskilde i billederne.
Egne værker i galleri Havehuset i den store have ved Kattegat.
Billedkunstner Annemarie Jepsen har deltaget i 35 censurerede udstillinger i ind- og udland, og har udstillet i 20 år. Aktuel p.t. med Morilds Sommerudstilling 17. juni – 21. august 2021.

filer/billeder/Oplevelser/Oplevelser 2021/Kunst Odden 1 og 2.jpg

Medlem af:
Kunstnersammenslutningen MORILD

Nordisk Akvarelselskab
Odsherreds Kunstdage 2008 -2020
Kunstnerfløjen Anneberg Kulturpark

filer/billeder/Oplevelser/Oplevelser 2021/Kunst Odden 3og 4.jpg

Besøget hos Annemarie Jepsen slutter ca. 14:45 og vi kører til Havnebyen for at besøge Lis Biggas, Havnebyens Keramiske Værksted, Østre Havnevej 40, 4583 Sjællands Odde.

filer/billeder/Oplevelser/Oplevelser 2021/Kunst Odden 5 og 6.jpg

”Mit arbejde består af mindre serier af brugsting og unika værker. I brugstingene lægger jeg vægt på at tingene er funktionelle, sådan at funktionen indgår i formen på en overraskende måde. Dekorationen bliver løbende bearbejdet og ændret for bedst muligt at fremhæve formen og skabe karakter. Jeg dekorerer med begitning (indfarvet ler) og glaserer med en klar blyfri glasur. Brændingstemperatur fra 1180° - 1260° I mit unika arbejde er det naturens funktionelle opbygning - havets fauna og himlens skiftende blågrønne farver, der er den største inspiration. Den brune glasur baseret på blåler fra stranden, er en fin kontrast til pastelfarverne.”

filer/billeder/Oplevelser/Oplevelser 2021/Kunst Odden 7-10.jpg

Lis er medlem af Huset i Asnæs og Danske Kunsthåndværkere, og har udover brugsting og unika værker bl.a. også lavet større udsmykninger. Lis deltager i udstillingen i Huset i Asnæs d. 28./8. – 26./9.: TIL BORDS MED - Lis Biggas, Helle Rittig, Ursula Munch-Pedersen & Anne Fabricius Møller.

Som afslutning byder Klub Odsherred på kaffe og kager kl. ca. 16:30, hvor vejret forhåbentlig er med os, så vi også kan nyde eftermiddagssolen og den fantastiske udsigt over Kattegat i haven.

Tid: Søndag den 5. september 2021
Sted: Telemanns Allé 5, Yderby Lyng, 4583 Sjællands Odde.
Varighed: Kl. 13:30 til ca. 17:00
Pris: 95 kr. inklusive kaffe og kage.

Tilbage