Oplevelser

Din indkøbskurv

Der er ingen emner i din kurv


130,00 DKK

2018.09.19 kl. 08.30 - Prøv at spille golf

Har du overvejet om golf var noget for dig? Nu får du chancen.

Kom med ud i Odsherred Golfklub til en spændende formiddag, hvor du under kyndig vejledning får en indføring i golfens verden. Det kræver ingen forberedelse ud over praktisk tøj og et par gode vandrersko. Golfklubben stiller det nødvendige golfudstyr til disposition.

Er du allerede golfer og overvejer medlemskab i Odsherred Golfklub er du også velkommen.

Når vi har fået udstyr udleveret vil klubbens professionelle golftræner Preben Daa give en times introduktion til spillet og instruere dig personligt. Desuden deltager to ”værter” fra klubben, så du bliver ”holdt i hånden” gennem dagen.

Efter instruktion kommer du ud på klubbens såkaldte par-3 bane (kort bane), hvor vi i 3-mands-hold spiller golf i to timer med god motion og hvor du i praksis afprøver, om golf er noget for dig.

Vi må advare på forhånd: Golf er stærkt vanedannende. Og skulle du blive ”tændt”, så har golfklubben et godt tilbud om 3 måneders prøvemedlemskab for kun kr. 700.

Når vi er færdige med at spille, så venter frokosten i Café Solvogn i klubhuset. Vi får en dejlig platte med koldt og lunt, samt 1 øl/vand.

Deltagerantallet er begrænset til 20 personer og gennemførelsen kræver minimum 9 deltagere.
Tilmelding skal ske inden 12. september 2018.

Tid: Onsdag den 19. september 2018 kl. 08.30
Sted: Odsherred Golfklub, Stårupvej 2, 4573 Højby Sj.
Varighed: Kl. 08.30-13.00
Pris: Kr. 130 pr. person inklusive frokostplatte og 1 øl/vand

Tilbage